Sådan behandler vi dine oplysninger
Sandvig Sauna og Vinterbadeforening (CVR 40417303) er dataansvarlig. Kontakt: info@sandvig-sauna-og-vinterbadeforening.dk.
Hvad vi gemmer
Når du melder dig ind, gemmer vi dit navn, din e-mail, dit telefonnummer og – hvis du skriver den – din adresse. Vi gemmer også, hvilke sæsoner du har været medlem, og hvornår og hvordan du har betalt. Betaler du med MobilePay, får vi din fødselsdato fra MobilePay, så vi kan se, at du er fyldt 18 år. Vi gemmer kun fødselsåret.
Hvad vi bruger det til
Vi bruger oplysningerne til at administrere dit medlemskab, sende dig koden til saunaen, indkalde til generalforsamling og – hvis du ikke har frabedt dig det – sende nyhedsbreve. Grundlaget er dit medlemskab af foreningen (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b og f).
Hvem ser dem
Kun bestyrelsen har adgang til medlemslisten. Systemet kører på en server i EU (Fly.io, Frankfurt). Betalinger går gennem MobilePay. Vi giver ikke dine oplysninger videre til andre.
Hvor længe
Betalinger gemmes i 5 år efter regnskabsårets udløb, fordi bogføringsloven kræver det. Du kan altid bede om at blive slettet. Så sletter vi dine personoplysninger senest en måned efter, men beholder betalingerne uden dit navn.
Dine rettigheder
Du har ret til at se, rette og få slettet dine oplysninger. Skriv til os på mailen ovenfor. Du kan klage til Datatilsynet, datatilsynet.dk.