Spring til indhold

Betingelser for medlemskab

Sandvig Sauna og Vinterbadeforening
CVR 40417303
Sandvig Havn, 3770 Allinge
E-mail: info@sandvig-sauna-og-vinterbadeforening.dk

Hvad du køber

Du køber et personligt medlemskab af foreningen for én vinterbadesæson. Medlemskabet giver adgang til saunaen og badetrappen i Sandvig Havn i sæsonen (10.09.2026 – 31.05.2027 for sæson 2026/27), hver dag kl. 06.30–22.00. Medlemskabet kan ikke overdrages.

Pris og betaling

Kontingentet er 400 kr. for hele sæsonen, uanset hvornår du melder dig ind. Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen. Foreningen er ikke momsregistreret, og der er ingen øvrige gebyrer. Du betaler med MobilePay, når du melder dig ind. Beløbet trækkes, når betalingen er gennemført, og du får straks en bekræftelse og koden til saunaen på mail.

Gæster koster 50 kr. pr. gang og betales på MobilePay #22349 ved ankomst. Hoteller kan blive erhvervsmedlemmer efter aftale med bestyrelsen.

Krav til medlemmer

Du skal være fyldt 18 år. Er du under 18, bliver tilmeldingen annulleret, og der bliver ikke trukket penge. Som medlem skal du overholde ordensreglerne og vedtægterne. Ved gentagne overtrædelser kan bestyrelsen ekskludere et medlem (vedtægternes § 3, stk. 2). Kontingentet betales så ikke tilbage.

Fast betaling (automatisk fornyelse)

Vælger du fast betaling, trækkes kontingentet automatisk via MobilePay ved hver ny sæsonstart (1. oktober). Der er ingen binding.

Opsigelse: Du kan til enhver tid stoppe den faste betaling i MobilePay-appen under Faste betalinger eller ved at skrive til info@sandvig-sauna-og-vinterbadeforening.dk. Opsiger du inden sæsonstart, trækkes der ikke mere. Allerede betalt kontingent refunderes ikke ud over fortrydelsesretten.

Ændringer: Ændres kontingentet af generalforsamlingen, får du besked på mail mindst 30 dage før næste træk, og du skal godkende det nye beløb i MobilePay. Du kan skifte betalingskort i MobilePay-appen.

Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du har meldt dig ind. Skriv til info@sandvig-sauna-og-vinterbadeforening.dk, at du vil fortryde, og oplys dit navn og medlemsnummer. Vi betaler kontingentet tilbage senest 14 dage efter, at vi har modtaget din besked, til samme MobilePay eller til den konto, du oplyser.

Har du brugt saunaen i fortrydelsesperioden, betaler du for den tid, du har haft adgang. Det beregnes som en forholdsmæssig del af kontingentet for sæsonen.

Klager

Har du en klage, så skriv til bestyrelsen på info@sandvig-sauna-og-vinterbadeforening.dk. Vi svarer inden for 14 dage. Kan vi ikke blive enige, kan du klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, naevneneshus.dk. Bor du i et andet EU-land, kan du bruge EU-Kommissionens klageportal.

Ansvar

Al ophold i og omkring saunaen, herunder badning, sker på eget ansvar. Saunaen ejes og vedligeholdes af Bornholms Regionskommune. Er saunaen lukket i en kortere periode, fx på grund af reparation eller vejr, giver det ikke ret til at få kontingentet tilbage.

Senest opdateret 02.11.2026.